Vil du af med ridserne i dit trægulv?

Har dit trægulv set til i mange år, mens du har vadet frem og tilbage med sko på, børnene har kørt med klapvognen og gæsterne har gået med høje hæle – ja, så trænger det nok til en kærlig hånd.

Tiden læger alle sår, siger man, men det er ikke et ordsprog, der gælder, når det kommer til de “sår,” der sætter sig i trægulvet efter mange års brug. Ridser og skrammer dukker op her og der, og jo længere tid, der går, jo flere skrammer kommer der. Er du et sjuskehoved, der ikke passer ordentligt på dit gulv, så har du sikkert flere skrammer end ellers – og har du overtaget en bolig efter selvsamme sjuskehoved, er det sikkert også gældende for dig.

Men hvad gør du, hvis du gerne vil skrammerne til livs? Vi har spurgt et landsdækkende gulvfirma (https://gulvkanonen.dk/), hvad mulighederne er, hvis man er træt af det slidte gulv.

En gulvafslibning er din redning

Der er to muligheder, hvis du skal sætte dit trægulv i stand: En gulvafhøvling eller en gulvafslibning. Med en afhøvling fjerner du de øverste 3-4 millimeter af gulvet, og dermed eliminerer du ikke bare overfladiske ridser og skrammer, men også dybe hakker og ujævnheder i gulvet.

Efter en gulvafhøvling – eller hvis en afhøvling ikke er nødvendig – skal gulvet have en gulvafslibning. Med en afslibning fjerner du alle overfladiske skrammer og misfarvninger, og brædderne efterlades flotte, rå og helt bløde fra det fine sandpapir. 

Når afslibningen er overstået, skal du gulv have en ny efterbehandling, så det kan modstå fremtidig slid, og her er det vigtigt, at du vælger efter brugen af dit gulv. Er du hård ved det, og er du ikke så god til vedligeholdelse, kan du med fordel vælge en lakering, der er den stærkeste overfladebehandling – er du derimod fuld af overskud til rengøring og vedligehold, og sætter du pris på et naturligt look, kan du vælge en sæbebehandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.