Det er en umanerlig unfair situation at stå i, når man har oplevet dødsfald i den nærmeste familie.
Pludselig er familien og den nærmeste vennekreds blevet et vitalt medlem mindre, og man oplever et tomrum i tilværelsen, man aldrig helt kan forholde sig til resten af livet – og specielt i den korte tid efter dødsfaldet kan det virke uoverskueligt at skulle samle følelserne og holde fokus.
Nogle pårørende kan lægge sorgen til side og planlægge alle de praktiske foranstaltninger i forbindelse med et dødsfald, mens andre er lammet af chok og har brug for at blive taget i hånden undervejs i hele processen.
Sådan er folk så forskellige, og sådan skal hver person have lov til at reagere individuelt, men uanset reaktionerne, så kan man ikke komme udenom, at der i kølvandet på en bortgang følger en masse ting, der skal ordnes.
Måske kom dødsfaldet pludseligt og uden varsel, så man blev kastet ind i et ukendt terræn, eller måske kom dødsfaldet som ventet efter en lang periode med sygdom, hvorfor den snartkommende bortgående nåede at skrive testamente og måske planlægge mange ting med bedemanden, der blev betalt fra egne aktiver.
I så fald er der styr på en del med selve omstændighederne ved begravelsen, men ofte står de efterladte tilbage med et (u)overkommeligt stort dødsbo, som der skal opgøres i henhold til lovgivningen i forbindelse med opgørelse af et dødsbo.
Her er mange efterladte på bar bund, da den efterladte kan have alt fra små nipsgenstande til store møbler, der skal vurderes.
Man kan heldigvis få foretaget salg af dødsbo, så man får eksperter til at besigtige og vurdere de enkelte genstande og måske endda tage det hele med, så man kan få overstået den tjans ret så hurtigt, så man bare får udleveret penge og ikke skal bruge kræfter på at opgøre alle genstande i dødsboet selv.